søndag den 9. juni 2013

Fra Cascada kareoke til barfodet McDonalds tur ..

Puha, jeg sidder lidt slidt i betrækket, med fødder der skriger og en hals der ikke KAN skrige mere. 
Sikke en weekend, en weekend der bød på mudderbad til hele kroppen (og alle husets gulve), tøsefnidder og jordbær med chokolade overtræk, fællessang med de gamle klassikere fra blandt andet Cascada, Toy Box, Aqua og Roxette.
Jeg havde helt glemt hvor fantastisk det føles at synge med alt hvad man har i sig selvom det lyder elendigt - og være ligeglad. Hvordan det føles at glemme hvem der lytter, kigger eller griner. 
For er der noget mine piger fra Skjern kan, så er det at være ligeglad med hvad andre tænker og bare have det sjovt.

Vi fik danset, skrålet, grinet, og danset lidt mere. 
Men jeg må komme med en tilståelse, det muligt jeg kun blev 27 sidste måned... Men jeg følte mig for gammel! 

Ubekvemmelige sko, højt dunkende musik, fulde mennesker og en naturlig træthed der kommer af at stå op kl. 6 hver dag.
Man ved også at uret tikker mod den mere modne alder, når aftenens højdepunkt er turen forbi McDonalds på vej hjem. 
Som iøvrigt foregik i bare fødder, da jeg i det sekund min bagende rammer bilsædet flår mine sko af og pigerne pludselig mener vi skal ind og bestille mad!
Jeg nægtede at tage mine sko på igen- det ville være tortur! 
SÅ hvad gør mine piger? De smider deres sko og vi går alle barfodet ind på restauranten! ;) 

Nu vil jeg snart smide Mac'en på bordet og putte på sofaen med manden, som iøvrigt i skrivende stund er i gang med at vaske mudderet af alle gulve! Om ikke så længe bliver Emma returneret, og så er det op i gear igen. 


Det kan ikke anbefales at rende med bare fødder- men sjovt var det! 


... Og som lovet i sidste indlæg, lige en opsummering af vipperne med make-upen!
Det bliver et JA TAK herfra, kæmpe vinger bagud og hvad det ellers kaldes. 
Det var SÅ flot og så nemt og ja ... JA . skønt .. Jeg er mega afhængig af dem allerede, og så er det fandme lækkert at når resten af krigsmalingen fra aftenens strabadser så ser man stadig  nogenlunde tilforladelig ud ;) 

Lige lidt billeder af aftenens make-up , god søndag dejlige mennesker .... 

Fuld krigsmaling


Laaaaange vipper


Smadret - men med flotte vipper! ;)

1 kommentar:

  1. Sikke en fin blog du har fået lavet dig :-)

    Og SKØNT, med lange vipper. Har du slet ikke mascara på her?

    SvarSlet